Sygeplejersker: Flere ufaglærte er en nedvurdering af vores arbejde
Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i DSR, frygter, at flere ufaglærte i sundhedsvæsnet vil gå ud over patientsikkerheden. (Arkivfoto). Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Dansk Sygeplejeråd er bekymrede for Robusthedskommissionens anbefaling om flere ufaglærte i sundhedsvæsnet.
Dansk Sygeplejeråd kritiserer anbefalingen fra Søren Brostrøm og Robusthedskommissionen om at bruge flere ufaglærte i sundhedsvæsnet.
- Det er en nedvurdering af den vigtige plejeopgave, der varetages hver eneste dag, siger næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg.
Robusthedskommissionen vil mandag foreslå at få flere ufaglærte i arbejde i sundhedsvæsnet for at udbedre manglen på hænder.
Det siger kommissionens formand, Søren Brostrøm, i et interview med Jyllands-Posten.
Men det vil være at se stort på sygeplejerskernes uddannede kompetencer og risikere ringere kvalitet, siger Dansk Sygeplejeråd.
Og det kan gå ud over patienterne.
- Der er dokumentation og forskning, der viser, at det forringer kvalitet, patientsikkerhed og omsorg til den enkelte, hvis der er flere ufaglærte.
Søren Brostrøm fortalte i Jyllands-Posten, at flere ufaglærte i sundhedsvæsnet kan frigive de uddannede hænder.
-Ufaglærte kan aflaste sundhedspersonalet, som så kan koncentrere sig om mere komplekse opgaver i forhold til borgeren eller patienten. De kan fylde op i skabe, men også hjælpe med mad, tage et blodtryk eller undersøge en urinprøve, sagde Brostrøm til avisen.
Men Dansk Sygeplejeråd frygter, at de ufaglærte stadig vil skulle varetage de helt nære borger- og patientopgaver.
- Vi ved godt, at der er mange ufaglærte i dag, men vi er bekymrede, hvis kommissionen vil have det endnu mere den vej.
Dorthe Boe Danbjøg har været med i Robusthedskommissionen på vegne af Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Her har Dansk Sygeplejeråd givet sin kritik til kende i form af en mindretalsudtalelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker