- Arbejdsgiverne vil komme til at mærke det her på pengepungen, for mange af de patienter, man er nødt til at afvise til planlage operationer, vil givetvis søge til privathospitaler i stedet.
Sådan siger Ulla Nielsen-Gotsæd, der er kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråds Sjællands-kreds og politisk konfliktansvarlig forud for den strejke indenfor sundhedsområdet, som begynder i dag.
- Det her handler om fremtiden for det danske sundhedsvæsen og om ligeløn for folk med samme uddannelse og ikke mindst om fastholde og rekruttere nye unge mennesker til faget sygepleje, forklarer Ulla Nielsen-Gotsæd.
På landsplan er der øjeblikket 2.400 ubesatte sygeplejerske-stillinger. Det er en stigning på ikke mindre end 55 procent på bare et år. Et af problemerne er, at hver gang sygeplejerskerne i det offentlige får 73 kroner, får man i det private erhvervsliv 100 kroner - altså et lønefterslæb på 27 procent.
- Det siger jo sig selv, at et ungt menneske, som skal gennemgå så lang en uddannelse, måske ikke vil skele til sygeplejen i første omgang, siger Ulla Nielsen-Gotsæd.
Hun efterlyser derfor politisk vilje til at afsætte flere penge til sygeplejerskernes lønninger, så arbejdsgiverne kan opfylde fagforeningernes krav i de overenskomstforhandlinger, der nu er gået i hårdknude.
I et forsøg på at råbe politikerne op, samles flere tusinde sygeplejersker og andre medarbejdere fra det øvrige sundhedskartel fra hele landet derfor på Christiansborg Slotsplads i morgen klokken 13 til en demonstration arrangeret af Dansk Sygeplejeråd.
Over 100 sygeplejersker fra Lolland-Falster ventes også at tage turen i busser til hovedstaden.
Jakob Poulsen
jap@folketidende.dk
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde