Tænketank: Blasfemi-forbud sender forkert signal

Det kan godt være, at blasfemiparagraffen i virkelighedens verden samler støv på hylderne ved de danske domstole.

Men det sender ikke desto mindre et forkert signal, at regeringen nu lægger op til at bevare forbuddet mod blasfemi, siger chefjurist i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama.

Regeringens beslutning kommer efter en udtalelse fra eksperterne i Straffelovrådet, der peger på, at en ophævelse af forbuddet blandt andet vil kunne føre til, at myndighederne ikke kan stille noget op ved eksempelvis afbrænding af Biblen eller Koranen.

Omvendt ville en ophævelse af forbuddet ikke bringe Danmark i konflikt med de internationale forpligtelse, fremhæver Straffelovrådet.

- Danmark hører til et mindretal af lande i EU, der har en blasfemiparagraf. Den stammer fra en tid, hvor man indskrænkede ytringsfriheden, når det gælder religion, fordi man mente, at religion var en særlig sammenhængskraft, siger han.

- Det sender et helt forkert signal til de lande i verden, hvor blasfemi-paragraffer bliver brugt til at undertrykke mennesker.

Spørgsmål: Men forbuddet i Danmark håndhæves jo slet ikke, som det gør i Saudi-Arabien?

- Nej, men vi har set, at da eksempelvis Irland indførte en blasfemilov, så indførte Pakistan det samme efter det irske forbillede. Og det sender jo et signal om, hvilket samfund vi er. Hvorfor skal det være særligt beskyttet at afbrænde en religiøs bog og ikke alle mulige andre bøger, spørger han.

Blasfemiparagraffen har ikke været brugt siden 1946. Alligevel har den fra tid til anden været genstand for en ophedet debat, der især drejer sig om grænserne for ytringsfrihed.

- Det er også lidt pudsigt, at vores statsminister efter angrebet mod Charlie Hebdo (det franske satiremagasin, red.) har sagt, at ytringsfrihed er helt afgørende, siger Jacob Mchangama og fortsætter:

- Og så har vi på papiret en lov, der straffer folk for at sige de ting, som ekstremister slog tegnere ihjel for.