Til Lolland Kommunes vandforbrugere i Rødby og Rødbyhavn.
Vandforbrugerne har sikkert undret sig over, at den kommunale vandforsyning endnu ikke har reageret på den kritik, der er fremkommet i læserbreve i Folketidende - under og efter vandforureningen. Det synes jeg er passende at gøre nu.
Kritikken har primært gået på informationsniveauet. Denne kritik er i dag samlet, så den konstruktivt kan indgå i en evaluering. Dette vil komme til at foregå i en arbejdsgruppe, som hurtigst muligt vil blive nedsat. Resultatet af gruppens arbejde vil medføre, at der fremover vil ligge klare instrukser om, hvilket informationsniveau der er nødvendigt at tage i anvendelse.
Alle de spørgsmål og henvendelser, der under forureningen blev rettet til kommunen, er løbende blevet besvaret. Kommunens beredskab har besvaret over 300 henvendelser, og jeg har personligt svaret på de henvendelser, der er tilgået mig. Antallet af reaktioner i Folketidende, i form af læserbreve må, set ud fra situationens alvor, betragtes som værende begrænset.
Dette tager jeg som et udtryk for forbrugernes tilfredshed med håndteringen af forureningssagen. Dette vil jeg selvfølgelig ikke bruge som en sovepude. På vandforsyningens vegne vil jeg hermed takke for al den kritik, vi har modtaget, og jeg lover, at den konstruktivt vil blive brugt til at forbedre den fremtidige information.
Den kritik, som ikke har gået på informationsniveauet, vil selvfølgelig også indgå i arbejdsgruppens arbejde, så alle forbrugere i fremtiden kan føle sig helt trygge ved at overlade ansvaret for drikkevandet til kommunens tilsynsmyndighed og vandforsyningens medarbejdere.
Med venlig hilsen
Per Jensen
vandforsyningschef i Lolland Kommune
Meltoftevej 16
4900 Nakskov
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker