Det erkender Justitsministeriets forskningskontor, der nu nedjusterer tallene betragteligt.
I hvert fald siden 2008 har Justitsministeriet hævdet, at mellem 30 og 40 procent af den tid, som unge samlet set var varetægtsfængslet, skete i et arresthus sammen med voksne.
Men det viser sig nu, at det reelle tal er helt nede på godt 10 procent.
Helt skævt blev der skudt i 2008, hvor man i sin tid opgjorde andelen af unge i arresthuse til 41 procent. Det viser sig nu, at tallet i virkeligheden blot var 10 procent - altså godt og vel fire gange lavere.
Fejlen skyldes ifølge Justitsministeriets Forskningsenhed, at man nu henter tallene i mere præcise databaser end tidligere.
Hidtil baserede ministeriet de årlige opgørelser på udtræk fra politiets kriminalregister, men da man nu har fået mistanke om, at de tal ikke er præcise, vil man fremover benytte tal fra blandt andet Kriminalforsorgen.
Ifølge Justitsministeriet går de stærkt pumpede tal efter alt at dømme langt længere tilbage i tiden end 2008.
"Der er god grund til at antage, at også de tidligere rapporter, der omhandler varetægtsfængslinger af unge, vil give et misvisende billede", erkender Justitsministeriets Forskningsenhed.
Antallet af unge, som placeres i arresthuse sammen med voksne, er jævnligt blevet kritiseret af både børneorganisationer og fængselspersonale, ligesom der i 2010 blev afsat penge til flere pladser på særlige sikrede institutioner for unge.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde