Tålt ophold: Ministerium nøler i 97 dage

Det vurderer eksperter, efter Højesteret den 1. juni i en principiel sag afgjorde, at de danske myndigheder havde brudt iraneren Elias Karkavandis ret til bevægelsesfrihed ved at tvinge ham til at overnatte i Sandholm og melde sig dagligt.

Ikke desto mindre har Justitsministeriet efter 97 dage stadig ikke rettet ind efter Højesterets afgørelse. Flere af de 37 udlændinge på tålt ophold kan derfor fortsat være pålagt indgreb, som kan være ulovlige i lyset af den principielle dom.

Justitsministeriet oplyser til Information, at ministeriet fortsat er ved at tage stilling til dommen, og at de enkelte sager derfor endnu ikke er taget under behandling.

- Det må på baggrund af dommen antages, at en række udlændinge er pålagt en opholdspligt, der er retsstridig, siger professor i forfatningsret på Københavns Universitet Jens Elo Rytter.

- Når man får sådan en meddelelse fra Højesteret, mener jeg, man straks skal gå i gang med at se de sager igennem, man har. Hvis man efter tre måneder ikke har gjort noget, er det alt for sent, mener jeg. Det er kritisabelt, tilføjer han.

Også professor dr.jur. på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen er skeptisk over for den lange reaktionstid.

Han vurderer at, det i nogle sager kan vise sig at være "risikabelt at opretholde de tidligere afgørelser om opholdspligt på trods af højesteretsdommen".

- Ikke mindst for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan det blive en slags skærpende omstændighed, at myndighederne har opretholdt pålæggene så lang tid efter højesteretsdommen, siger han til avisen.

/ritzau/