Tavs Birthe Rønn møder op i statsløsekommission
Der var ingen ord fra Venstres tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, da hun onsdag morgen troppede op ved lokalerne i Buddinge ved København, hvor Statsløsekommissionen arbejder.
Pressen forsøgte at få en kommentar forud for dagens udspørgen af Rønn Hornbech, men det lykkedes ikke.
Den byge af spørgsmål, hun vil blive udsat for af kommissionens udspørger, Poul Heidmann, skal afdække, hvorfor en række statsløse palæstinensere blev snydt for det statsborgerskab, de havde ret til ifølge nogle FN-konventioner, som Danmark er forpligtet til at følge.
Kogt helt ned handler statsløsesagen om, at Integrationsministeriet i februar 2008 bliver klar over, at man administrerer i lodret strid med to FN-konventioner i behandlingen af statsløses rettigheder.
Men selvom embedsværket i august 2008 gør Birthe Rønn Hornbech opmærksom på problemet, så fortsatte den forkerte administration frem til 2010 - uden at Folketinget blev informeret.
Birthe Rønn Hornbech valgte i stedet at iværksætte en undersøgelse af, hvad de andre nordiske lande foretog sig - en undersøgelse, der tog lang tid og som aldrig førte frem til nogen konklusion.
En række embedsmænd har tidligere forklaret sig i sagen, og de har efterladt indtrykket af en minister, som flere gange blev advaret om den konventionsstridige administration, men at hun selv traf valget om at fortsætte som hidtil.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker