Det var en tavs udenrigsminister Lene Espersen (K) som onsdag morgen skyndte sig ind til hasteindkaldt møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, hvor det eneste punkt på dagsordenen er femårsdagen torsdag for de 12 omstridte Muhammed-tegninger.
På spørgsmålet om Lene Espersen som daværende økonomi- og erhvervsminister, bad sin særlige rådgiver eller spindoktor Morten Langager om at få slettet de omstridte e-mails om overbetalingen af privathospitalerne svarede hun kortfattet:
- Jeg går ind til Nævnet og bagefter har jeg godt til at tale med jer om både om nævnsagen og andre sager.
Senest har Økonomi- og Erhvervsministeriet oplyst, at Morten Langager tilbage i maj sidste år gav ordre til en ansat i Økonomi- og Erhvervsministeriet om at slette mails, der vedrørte overbetaling af privatsygehuse.
Sådan opfattede embedsmanden i hvert fald selv opkaldet fra Morten Langager. Ifølge en pressemeddelelsen fra Økonomi- og Erhvervsministeriet har Morten Langager fortalt, at han "ikke har nogen erindring om den omtalte telefonsamtale."
Hvis samtalen fandt sted ville det - i strid med loven - kunne have forhindret offentligheden og pressen i at få indsigt i korrespondancen med eksempelvis Sundhedsministeriet.
Embedsmanden trodsede dog i samråd med sin chef det, som blev opfattet som en ordre.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker