Teknologi kan endnu ikke redde danskerne fra skraldebøvl
Venstres Tommy Ahlers tror, at teknologi inden for en overskuelig periode kan løfte en stor del af affaldssorteringen for danskerne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det ærgrer Venstres klimaordfører, at man ikke kan lade robotter sortere affaldet. Men det kan komme.
Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, havde håbet, at man med en ny affaldsaftale ikke havde skullet bede danskerne om manuelt i deres hjem at sortere affald, men at robotter og kunstig intelligens klare ærterne.
- Vores tilgang til de her forhandlinger har været, om det virkelig kan være nødvendigt, at danskerne selv skal sortere, siger Tommy Ahlers.
Som aftalen er endt, er den langtfra fremtidsvisioner af robotfyldte anlæg, der millimeterpræcist sorterer alt fra plast til metal. Aftalen betyder, at alle danskere skal sortere affald ud i ti forskellige typer.
Det indebærer, at alle husstande skal have to til fire affaldsspande med forskellige rum. Det til trods står den teknologiglade Venstre-mand inde for aftalen.
- Vi har sagt, at dette ikke må gøre det dyrere at være dansker, og det må ikke blive for besværligt, ved at man eksempelvis skulle have ti spande stående.
- Så det er en god aftale, som jeg tror alle danskere - selv om det har lydt, som det ville blive røvbesværligt - også vil synes, er god, siger han.
Tommy Ahlers er tidligere uddannelses- og forskningsminister. Før det var han en kendt iværksætter og investor med fokus på techbranchen.
Og han har da også tillid til, at teknologi inden for en overskuelig periode vil kunne løfte opgaven med affaldssortering fra danskernes skuldre.
- Jeg er jo meget optaget af teknologi, så vi har faktisk brugt meget tid på at diskutere det under forhandlingerne. Men vurderingen er, at teknologien simpelthen ikke er der lige nu, siger han og fortsætter:
- Så vi starter her, men vi har fået skrevet ind i aftalen, at den løbende skal evalueres og se på, om teknologien er kommet.
- Jeg føler mig ret overbevist om, at vi om fem-ti år skal sortere meget mindre, fordi kunstig intelligens og robotter kan gøre det for os.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker