En 21-årig mand, der fik syv års fængsel for terror i Glostrup-sagen, skal have 60 dage oven i straffen, fordi han har afgivet en falsk vidneforklaring for retten.
Manden har tidligere fået en bøde på 1500 kroner for at nægte at udtale sig, og fredag besluttede Københavns Byret, at han skal have en fængselsstraf oveni.
Den unge terrordømte mand nægtede under retssagen i 2008 hele 21 gange at svare på spørgsmål om sin kammerat EH, der endte med at blive frifundet for terror.
Da han alligevel blev bedt om at svare på spørgsmål om telefonsamtaler, chat og møder, var svaret over hele linjen "det ved jeg ikke" og "det kan jeg ikke huske".
De modvillige svar fik anklagemyndigheden til at rejse tiltale for at få manden dømt for falsk forklaring for retten.
Mandens forsvarer, Anders Boelskifte, har argumenteret med, at tiden omkring vidneforklaringen var turbulent for den unge mand, blandt andet fordi han var i fare for at miste sit danske statsborgerskab.
Landsretten fastslog imidlertid senere, at han ikke skulle udvises.
Manden blev prøveløsladt i sommer. Han har opgivet en drøm om at blive it-ingeniør og er på nuværende tidspunkt på kontanthjælp.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet