Tesfaye frygter ti tabte gymnasiebyer i 2035 på grund af færre unge
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye taler på Sorø-mødet i Sorø torsdag. Sorø-mødet afholdes med ny ungdomsuddannelse på programmet. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Mindre ungdomsårgange kan skabe uddannelsestørke i udkanten af Danmark, frygter Tesfaye før reform.
Ungdomsårgangene bliver mindre, og det får betydning for muligheden for at beholde ungdomsuddannelser i de ydre dele af Danmark.
I dag har 85 byer en stx-uddannelse, men i 2035 vil det falde til 75.
Det fortæller børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye på baggrund af nye tal fra ministeriet i forbindelse med Sorø-mødet, hvor uddannelsesaktører debatterer sektoren.
- Det er ret voldsomt, siger han.
Ministeren betoner, at udviklingen ikke vil ramme de store byer i Danmark, men de ydre områder, hvor der i forvejen er langt mellem gymnasierne.
Tal fra ministeriet viser, at ungdomsårgangene særligt vil falde i kommuner som Kalundborg, Lemvig og Ringkøbing-Skjern.
- Der vil blive uddannelsesørkener i områder af landet, hvor der ikke er de stærkeste traditioner for uddannelse.
Det er politisk uacceptabelt for ministeren, og udviklingen er derfor en af hans centrale bevæggrunde for den kommende reform af ungdomsuddannelserne.
Her vil Mattias Tesfaye skabe en helt ny ungdomsuddannelse, hvor unge med både boglige og erhvervsrettede interesser og kompetencer skal gå sammen.
Det skal gøre det lettere for unge at blive i deres lokalsamfund frem for at måtte tage til større byer for at uddanne sig.
- Hvis vi skal opretholde en bred geografisk dækning, bliver vi nødt til at samtænke nogle af de erhvervsrettede uddannelser, så vi får nok til at samle en eller to klasser, siger Mattias Tesfaye.
Dertil vi ministeren se på, om der skal være et øget adgangskrav på et bestemt karaktergennemsnit for at blive optaget på stx-uddannelserne.
Det vil få flere unge til at bevæge sig mod erhvervsuddannelser, og ved at sammenlægge dem med andre mere boglige uddannelser er det håbet, at det vil give flere unge mulighed for at blive i deres lokalområde.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde