Tesfaye vil undersøge øget politiadgang til dna efter borgerforslag

Et borgerforslag om, at politiet skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet, har opnået over 50.000 underskrifter.

Det betyder, at forslaget nu kan fremsættes i Folketinget, hvis et parti ønsker det.

I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet bakker justitsminister Mattias Tesfaye (S) op om "borgerforslagets intention".

- Det er meget vigtigt, at politiet har de rigtige redskaber til at opklare forbrydelser som drab og voldtægt. Her kan slægtsforskning styrke politiets efterforskning.

- Men det rejser nogle væsentlige juridiske spørgsmål. Det skal selvfølgelig afklares, siger Mattias Tesfaye.

Borgerforslaget blev fremsat 20. juni og har en række kriterier for, hvornår en dommer må give politiet lov til at benytte slægtsforskning.

Det må eksempelvis kun bruges i alvorlige straffesager, herunder drab, voldtægt og terror. Desuden skal alle andre dna-muligheder være udtømt inden, og så skal politiet dokumentere, at "det uidentificerede dna med begrundet mistanke stammer fra gerningspersonen".

Ifølge Justitsministeriet er Rigspolitiet allerede i gang med at undersøge, hvordan slægtsforskning kan anvendes i forbindelse med enkelte straffesager.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater er dog i tvivl, om genetisk slægtsforskning bør tillades.

- Der er tale om øget registrering, og man ved hverken, hvad det kan eller vil blive brugt til fremadrettet, siger foreningens formand, advokat Kristian Mølgaard, til TV 2.

Folketinget åbner først officielt 4. oktober, og det er dermed ikke inden for den nærmeste fremtid, at borgerforslaget vil kunne blive fremsat.

/ritzau/