Millionnærskattten og bankskatten er foreløbig gravet ned, men alligevel er den nye SF-skatteminister, Thor Möger Pedersen stolt og glad ved udsigten til sin kommende opgave.
- Denne regering stiller sig i spidsen for at gennemføre en meget ambitiøs skattereform, som både sænker skatten markant på arbejde og sikrer en rimelig social balance og som er fuldt finansieret, siger han.
- Det er tre ting, man ikke har været vant til de sidste 10 år. Og det har vi sat os for at gøre, siger den kun 26-årige Thor Möger Pedersen, Danmarks hidtil yngste minister.
Derefter sætter han sig ind i en af de store ministerbiler for at køre fra Statsministeriet til dronningen på Amalienborg.
Skattereformen er en af de endnu ikke nedhøvlede knaster efter regeringsforhandlingerne mellem De Radikale på den ene side og Socialdemokraterne og SF på den anden.
Allerede søndag forudså SF-formand Villy Søvndal, at der kommer slagsmål i trepartiregeringen.
- Men vi er fulde af fortrøstning på, at vi kan lande en skattereform, sagde han.
Ny skat til millionærer og på banker var et af valgløfterne hos SF og Socialdemokraterne.
Men De Radikale fik foreløbig fjernet de nye skatter under regeringsforhandlingerne, der har stået på siden valget den 15. september. Idéerne kan indgå i arbejdet med en skattereform.
SF og Socialdemokraterne har ikke stemmer nok bag forslaget om millionærskat og bankskat.
Begge partier gik tilbage ved valget. Den nye skatteminister, Thor Möger Pedersen, blev slet ikke valgt til Folketinget, men fik kun 684 personlige stemmer.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker