Når du selv går til medierne med sin livshistorie, må du også efterfølgende finde dig i, hvad der bliver sagt om dig fra Folketingets talerstol - også selv om det måske er løgn.
Sådan lyder beskeden fra Folketingets formand, Thor Pedersen (V), til en familie fra Ærø med syv børn. Familien har klaget til Folketingets formand, fordi Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, under afslutningsdebatten - i forbindelse med en debat om beskæringen af børnechecken - anklagede familien for kun at have fået børnene for pengene skyld.
Ifølge Thor Pedersen er der dog "meget vide" grænser for, hvad folketingsmedlemmer kan sige under debatterne. Og så er der lige det med, at familien selv stod frem og fortalte om konsekvenserne ved det loft over børnechecken, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti har foreslået i Genopretningspakken.
- Der, hvor man selv gør sig medieinteressant, der må man også tåle, at det medfører kommentarer fra medlemmer af Folketinget, hvis sagen havner i tinget, siger Thor Pedersen.
Når familien imidlertid er utilfreds, skyldes det netop Pia Kjærsgaards anklage om, at moderen havde fortalt børnene, at "hvis hun havde vidst, der var kommet et indgreb, så var de aldrig kommet til verden". Ifølge moderen, Inga Thomas, passer det ikke.
Folketingets formand mener ikke, at det ændrer noget.
- Der er sikkert meget, der siges fra Folketingets talerstol, som vi kan diskutere,om det er rigtigt eller forkert. Der er jo ikke nogen, som sidder i formandsstolen, som er bekendt med, hvad folk har sagt ude i den store verden til lokale medier. Det er fuldstændig umuligt, siger Thor Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde