Fjernsynets indtog på Christiansborg får Folketingets formand, Thor Pedersen (V), til at stramme op på tiltaleformerne i tingets mange udvalg.
I et brev til udvalgsformændene henviser Thor Pedersen til, at de fleste åbne samråd i dag sendes på Folketingets tv-kanal. Og formanden har fået flere henvendelser fra seerne om, at de ikke forstår, hvem der tales til - og af - hvis ikke medlemmerne fulde navn nævnes under debatterne.
Derfor har Folketingets præsidium besluttet, at tiltaleformen under de åbne samråd skal "tilnærme sig" tiltalereglerne i folketingssalen. Fremover skal udvalgsmedlemmerne omtales med fornavn og efternavn og ministre omtales med deres ministertitel.
- Hr. og Fru titlen kan undlades i udvalgene, men du-formen er ikke velegnet på tv og bør erstattes af det fulde navn på medlemmerne samt ministertitlen eller ministeren, skriver Thor Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker