Det bliver folketingsmedlem Jesper Langballes (DF) 178 kolleger, som kommer til at afgøre, om han kan tiltales for racistiske udtalelser.
Folketingets formand, Thor Pedersen (V), har nu officielt modtaget en henvendelse fra justitsminister Lars Barfoed (K), hvor han anmoder om tingets samtykke til, at der rejses tiltale mod Jesper Langballe.
- Sagen vil blive forelagt for Udvalget for Forretningsordenen, der vil afgive en betænkning og indstilling til Folketinget. Folketinget stemmer efter udvalgsbehandlingen om ophævelse af Jesper Langballes parlamentariske immunitet, og det er min forventning, at det sker, siger Thor Pedersen.
Den konkrete planlægning er endnu ikke på plads.
Ifølge grundlovens paragraf 57 kan intet medlem af Folketinget "uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning".
Jesper Langballe er sigtet efter straffelovens paragraf 266b - den såkaldte racismeparagraf - fordi han blandt andet har sagt, at muslimske mænd slår "døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt.
Siden 1955 har 37 medlemmer af Folketinget få ophævet deres parlamentariske immunitet.
Senest ophævede Folketinget i 2004 Flemming Oppfeldts (V) parlamentariske immunitet, efter han var blevet sigtet for anden kønslig omgang end samleje med en mindreårig dreng
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker