Der er nu ny blæst om danske muslimers forsøg på at fejre afslutningen på den årlig fastemåned, ramadanen, med en middag på Christiansborg.
Efter at Dansk Folkeparti har klaget over den såkaldte ramadanmiddag til Folketingets formand, Thor Pedersen (V), er han således gået i gang med at undersøge, om den er i strid med reglerne for brug af Folketingets lokaler.
Og samtidig opfordrer socialdemokratiske og SF-byrådsmedlemmer, med tyrkisk baggrund, Socialdemokraternes ledelse til også at få sat en stopper for middagen den 22. august i Fællessalen.
Bag invitationen står nemlig det socialdemokratiske folketingsmedlem Hüseyin Arac (S) samt den regeringstro avis Zaman Scandinavia.
Socialdemokraternes medlem af Københavns Borgerrepræsentation Lars Aslan Rasmussen og Serdal Benli, medlem af byrådet for SF i Gladsaxe, henviser til, at præsidenten for Europarådets Parlamentariske Forsamling, Mevlüt Cavusoglu fra regeringspartiet AKP, er aftenens æresgæst.
- Ved at invitere Cavusoglu som æresgæst i Folketinget, legitimerer man islamisterne i den tyrkiske regering, og på avisen Zaman, og lader hånt om alle de mange ofre for landets utallige menneskerettighedskrænkelser, hedder det i brevet.
Hüseyin Arac afviser dog kritikken:
- Jeg ønsker at skabe dialog mellem alle grupper, og fordi nogen er inviteret, så er det ikke ensbetydende med, at vi er enige. Vi har jo også inviteret hele Dansk Folkepartis folketingsgruppe til middagen.
Thor Pedersen afviste ellers sidste år at aflyse en lignende middag.
Men efterfølgende har Folketinget skærpet reglerne for brugen af tingets lokaler, og Dansk Folkeparti mener, at årets middag er strid med disse.
Dansk Folkepartis medlem af Folketingets præsidium, Søren Espersen, henviser til, at arrangementer blandt andet "skal have relevans for det politiske arbejde".
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker