Thorning åben for røde som blå til finanslov
Foto: Jens Astrup /Scanpix
Jens Astrup /Scanpix
For første gang i 10 år er der er en åben og ærlig diskussion om, hvem regeringen skal lave finanslov med.
Det mener statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
- Efter 10 år med blokpolitik har vi sagt endegyldigt farvel til blokpolitikken, siger hun på sit ugentlige pressemøde.
Hun er overbevist om, at de kommende uger vil være præget af gætteri, om der skal være finanslov med de røde i Enhedslisten eller de borgerlige partier, også kaldet de blå.
Mindretalsregeringen vil ganske enkelt vælge dem, der sikrer mest muligt af regeringens eget forslag til næste års finanslov, fremhæver hun.
- Vi vil gerne have så meget af vores egen finanslov igennem som overhovedet muligt. Og vi har det enkle udgangspunkt, at alle de partier, som er interesseret i at tage ansvar, de er velkommen til at være med, siger Thorning.
I denne uge er målet, at der skal afsluttes en række forhandlinger i de enkelte ministerier, oplyser statsministeren. Derefter fortsætter forhandlingerne om den samlede finanslov, statens budget.
I øjeblikket forhandles den såkaldte satspulje om de socialt mest udsatte. Samtidig er der forhandlinger om at undgå, at kriminelle falder tilbage i kriminalitet.
Partierne forhandler også praktikpladser for unge, brugen af en forskningsreserve og fremtiden for Storestrømsbroen.
Forhandlingerne om finansloven blev indledt inden efterårsferien med såkaldte sættemøder i Finansministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde