Statsminister Helle Thorning-Schmidt, tirsdag i Folketinget. Foto: Jonas Olufson/POLFOTOJonas Olufson/POLFOTO
Statsministeren afviser, at regeringen begår løftebrud ved at droppe bebudet folkeafstemning om retsforbehold.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det har intet med løftebrud at gøre.
Sådan siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) efter, at hun i sin åbningstale tirsdag fastslog, at regeringen først vil tage en folkeafstemning om det danske retsforbehold efter næste valg, selvom regeringsgrundlaget fra 2011 bebuder folkeafstemninger om såvel rets- som forsvarsforbeholdet.
- Vi vil nu gennemføre et analysearbejde, så vi kan få overblik over retsforbeholdet, som skal danne grundlag for en politisk aftale om, hvad vi skal være med i, og hvad vi ikke skal være med i, siger statsministeren efter talen.
Spørgsmål: Hvad med forsvarsforbeholdet?
- Vi tager tingene en ad gangen. Vi har hele tiden sagt, at vi skal tage afstemningerne, når tiden er moden. Det har den ikke været indtil nu. Nu er tiden moden til at lave en analyse, siger Helle Thorning-Schmidt.
Annonce
Spørgsmål: Er det et ægte løftebrud?
- Det har intet med det at gøre.
Spørgsmål: Det kan da ikke være andet?
- Vi lægger nu op til, at vi skal have en grundig analyse af de retlige forbehold i EU. Der er kommet mange nye retsakter til, og man kan ikke tage en folkeafstemning, før man har den analyse på plads, fastslår statsministeren.
Både Venstre og de Konservative fastslår i kølvandet på statsministerens udmelding, at de ligeledes vil gennemføre en folkeafstemning om retsforbeholdet efter næste valg, hvis magten skulle skifte.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt, tirsdag i Folketinget. Foto: Jonas Olufson/POLFOTOJonas Olufson/POLFOTO
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker