Thorning: Alle skal have adgang til en læge
Regeringens ambitioner for de praktiserende læger er uændrede. Men når regeringen senere tirsdag fremlægger et revideret lovforslag om rammerne for almen praksis, forsøger regeringen dog at komme de utilfredse læger i møde.
Det fortæller statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på sit ugentlige pressemøde.
- Man kan roligt sige, at de praktiserende læger har været skeptiske. Jeg tror, at lægernes reaktion blandt andet skyldes en vis grad af usikkerhed om lovforslagets intentioner.
- Den usikkerhed forsøger vi nu at rydde af bordet ved at lave så mange præciseringer og imødekommelser, som vi kan, uden at slække på vores ambition om, at vi skal have et stærkt og sammenhængende sundhedsvæsen, siger Helle Thorning-Schmidt.
De praktiserende læger har været så utilfredse med det lovforslag, regeringen fremlagde i starten af maj, at de har truet med at opgive deres ydernumre, hvilket vil sige, at lægerne opsiger deres samarbejdet med det offentlige, så patienter selv skal betale for at gå til lægen.
Regeringens lovforslag har været sendt i høring, og regeringen er nu klar til at fremlægge lovforslaget i sin endelige form.
Selvom regeringen forsøger at imødekomme lægerne, er der nogle klare ønsker for den såkaldte modernisering af familielægen, som der ikke kan rokkes ved.
- Alle danskere skal have adgang til en læge, uanset hvor de bor. Sådan er det ikke i dag. Det bliver vi ganske enkelt nødt til at lave om på. Vi vil sikre, at alle får en behandling af samme høje kvalitet, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker