Nationalbankdirektør Nils Bernstein får tørt på af Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, fordi nationalbankdirektøren er tilfreds med, at arbejdsløsheden stiger.
- Jeg er uenig med Bernstein. Hans økonomiske analyse er forkert. Det er en gammeldags måde at tænke på, siger den socialdemokratiske formand på partikongressen i Aalborg.
- Det værste er, at jeg er bange for, at regeringen inderst inde er enig med Bernstein uden at sige det, lyder det fra den socialdemokratiske formand, som vil bremse arbejdsløsheden med en vækstpakke for offentlige kroner.
- Langtidsledighed er gift både for den enkelte og for familien, siger hun.
Nationalbankdirektøren mener, at arbejdsløsheden i en periode har ligget under det naturlige niveau.
- Så må man nok kunne tillade, at den i en periode ligger over dette niveau. Ellers risikerer vi at ødelægge vores konkurrenceevne, siger Bernstein til Politiken.
- Vi har brug for en korrektion af økonomien, og den skal man ikke modvirke fuldstændig. Vi mener ikke, at man skal gøre mere med finanspolitikken. Ellers fører man problemerne med sig fremad, siger nationalbankdirektøren til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker