Forholdet mellem Danmark og Kina er nu varmt og godt, selv om Danmark kritiserer Kina for at overtræde menneskerettighederne.
Det siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som torsdag morgen havde et møde med den kinesiske udenrigsminister Yang Jiech.
- Der er ingen kurre på tråden. Vi har et bedre forhold til Kina i dag, end vi havde i går, siger Thorning-Schmidt.
Onsdag havde udenrigsminister Villy Søvndal (SF) et møde med samme kinesiske minister, som efterfølgende undlod at deltage i en pressekonference.
Søvndal fortalte, at Kina skal være mere ambitiøs med menneskerettigheder og med autonomi for Tibet.
Thorning havde torsdag samme dagsorden.
- Jeg nævnte selvfølgelig menneskerettigheder og Tibet-spørgsmålet, og det blev modtaget i den ånd, som jeg havde forventet, siger statsministeren.
- Jeg sagde også, at vi går op i, at man har individuelle rettigheder, følger FN's regler på området, og at vi også er imod dødsstraf. De accepterer, at det er en del af den kritiske dialog, som vi nu engang har med Kina, siger Thorning-Schmidt.
Hun kalder det et rigtigt fornuftigt møde.
- Begge lande føler, at vi har genoptaget og fornyet det venskab, som skal og bør være mellem Kina og Danmark, siger statsministeren.
Mens Thorning holdt møde med den kinesiske udenrigsminister, demonstrerede fem personer med bannere i gården ved Statsministeriet til støtte for udøvere af Falun Gong, som ofte rapporteres forfulgt i Kina.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker