Efter forskellige meldinger fra regeringspartiet SF forsikrer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at millionærskatten ikke bliver til noget.
- Det er helt tydeligt, at millionærskatten ikke kommer til at være en del af denne regerings politik, siger Helle Thorning-Schmidt.
Millionærskatten var en del af valgløfterne fra Socialdemokraterne og SF, men overlevede ikke i regeringsgrundlaget, som De Radikale også var med til at skrive.
SF's politiske ordfører, Jesper Petersen, har imidlertid netop genoplivet debatten om millionærskatten i forbindelse med en skattereform.
Torsdag morgen blev han så banket på plads af skatteminister Thor Möger Petersen, som også er fra SF. Det hæfter Helle Thorning-Schmidt sig ved.
Hun mener blot, at der er tale om, at folk gerne vil diskutere en skattereform.
- Jeg tror ikke, det er sidste gang, at vi får en åben diskussion af, hvad en skattereform skal indeholde. Det er heller ikke sidste gang, regeringen markerer, hvad vores politik er, siger statsministeren.
Hun afviser, at der er skabt et flimrende billede med de forskellige meldinger.
- Det synes jeg ikke. Når man starter en ny regering, er der nogle ting, der skal på plads. Mange ting vil stå klarere for befolkningen, når vi fremlægger vores finanslov ganske snart, siger hun.
Helle Thorning-Schmidt mener, at nogle glemmer, at regeringen ikke har flertal alene.
- Vi skal ud og finde vores flertal. Og der er ingen partier, som kan få opfyldt præcis den politik, de er gået til valg på, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker