Trods den kontroversielle skattesag fastholder partiformand Helle Thorning-Schmidt (S) og Socialdemokraterne den høje vælgeropbakning, viser ny måling lavet for metroXpress.
Trods mere end en uges dårlig presse står partiformand Helle Thorning-Schmidt (S) stadig til at indtage Statsministeriet med et massivt rødt flertal i ryggen og sin personlige popularitet i behold.
Det viser to meningsmålinger, som YouGov Zapera har foretaget for metroXpress oven på skattesagen.
Socialdemokraterne går kun 1,5 procentpoint tilbage til 27,3 procent af vælgerne.
Samtidig er Thorning stadig den næstmest populære partileder, kun overgået af hendes alliancepartner Villy Søvndal (SF), mens Lars Løkke Rasmussen (V) og Lene Espersen (K) ligger i bunden af popularitetsbarometeret.
Til forskel fra Espersens håndtering af Mallorca-sagen har S-formanden formået at lukke sagen, før den udviklede sig, lyder det fra politisk redaktør på TV 2, Henrik Qvortrup.
- Thorning har brugt mindre end en uge på at erkende, at hun stod med en alvorlig sag. Hun har lagt sig fladt ned i stedet for som Lene Espersen at fremstå rethaverisk gennem 60 dage, før der faldt en undskyldning. Samtidig har hun og manden indgivet selvangivelse til Skat. Det er bodsgang, så alle fatter det. Det er stærk krisehåndtering, siger Qvortrup til metroXpress.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker