Thorning er klar med en plan for færre hjemløse
Ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil regeringen torsdag præsentere sin 2020-plan med konkrete mål for det sociale område, som skal nås inden 2020.
Planen vil blandt andet lægge op til, at antallet af hjemløse i Danmark skal reduceres markant. Ifølge Statsministeriet vil der dog først blive sat tal på ambitionen, når planen bliver fremlagt på et pressemøde efter et regeringsseminar i Helsingør.
- Vi har pligt til at huske på, at samfundet har blinde vinkler. Derfor vil vi nu sætte projektøren på dem, der ikke nødvendigvis bliver løftet, når resten af samfundet er i vækst, siger Helle Thorning-Schmidt i en mail til Ritzau.
Planen ventes at omfatte en række emner indenfor det sociale område.
Medlemmer af regeringen har tidligere talt om, at der skal sættes mål for færre narkodødsfald i 2020, at der skal være færre hjemløse i 2020, og at alle børn, der starter i skole, skal kunne tilstrækkeligt godt dansk.
Helle Thorning-Schmidt ønsker dog ikke at gå i detaljer med planen før fremlæggelsen torsdag, men siger:
- Det handler om mennesker, som de færreste danskere møder i deres hverdag. Det handler om mennesker, som dybest set har svært ved at råbe op selv. Derfor har vi brug for en fælles forpligtelse.
- Derfor vil vi i regeringen på torsdag for første gang fremlægge nogle sociale 2020 mål, siger Helle Thorning-Schmidt i mailen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned