Thorning forarget over DSB's metoder mod journalist
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ser meget alvorligt på sagen, hvor DSB er beskyldt for at aflede en journalists kritiske opmærksomhed fra DSB.
- Jeg er forarget over, hvis sådan noget kan foregå, siger statsministeren.
Afledningen af journalisten skal være sket ved, at DSB har fået kommunikationsfirmaet Waterfront til at give journalisten så meget arbejde, at han ikke fik tid til at skrive om DSB.
Samtidig har Waterfront og DSB udvekslet oplysninger om journalistens helbred.
- Det lyder som metoder, der ikke bør finde sted i noget selskab og slet ikke i et statsligt selskab, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.
- Vi lægger op til, at vi skal have undersøgt denne sag til bunds, siger hun.
Statsministeren undlader på sit ugentlige pressemøde at tage stilling til kritikken af, at DSB selv har valgt, hvem der skal undersøge det statsejede selskab.
Hun afviser også at tage stilling til den politianmeldelse, som journalisten - Lars Abild - har bebudet i sagen.
- Jeg kan ikke styre, hvem der politianmelder hvem i dette land. Det er uden for min kontrol. Men vi har ikke tænkt os at tage det skridt. Vi har tænkt os at få undersøgt sagen til bunds, siger Thorning.
- Jeg tror, at det er vigtigt, at man undersøger sagen til bunds og derefter tager stilling til tingene, siger hun.
Statsministeren understreger, at en stribe problemer i DSB - med blandt andet med de stærkt forsinkede IC4 tog - hører til tiden, før hendes regering kom til.
- Der skal bedre styring på det. Vi skal nok feje op. Alle problemerne ligger fra før folketingsvalget. Jeg har store forventninger til den nye ledelse i DSB, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker