Den seneste tids massive fokus på spindoktorers rolle i det politiske liv har fået statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at sende en løftet pegefinger i retning mod de såkaldte særlige rådgivere.
Det fortæller hun på sit ugentlige pressemøde, efter Ekstra Bladet søndag beskrev, at Troels Lund Poulsens (V) tidligere spindoktor, Peter Arnfeldt, forsøgte at lække personfølsomme oplysninger til avisen i forbindelse med Thornings skattesag.
- Jeg har faktisk indskærpet over for ministrene, at det er vigtigt, at alle følger reglerne, siger Helle Thorning-Schmidt, som mener, det siger sig selv, at alle skal arbejde efter bogen.
Hun understreger samtidig, at der ikke gælder særlige regler for spindoktorerne, som også skal arbejde efter mantraet "sandhed, lovlighed og faglighed."
I november sendte regeringen desuden spindoktorerne på kursus i de gældende regler.
- Så vi har gjort en del for, at de særlige rådgivere kan huske reglerne, og jeg har så sent som i morges nævnt det over for ministrene.
- Der er meget klare regler på det her område, og de adskiller sig ikke væsentligt fra det, som gælder for helt almindeligt ansatte i ministerierne, lyder det fra Helle Thorning-Schmidt.
Hun afviser derfor, at der er behov for nye regler for de særlige rådgivere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned