Thorning: Grønland bestemmer selv arbejdsvilkår
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Danske politikere har ingen ret til at spille kloge på grønlandske forhold. I stedet skal danske politikere respektere Grønlands selvstyrelov.
Det fastslår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som dermed afviser at gribe ind for at stoppe den stærkt omdiskuterede såkaldte storskalalov, der giver udenlandske virksomheder adgang til Grønlands undergrund på udenlandske arbejdsvilkår.
- Vi skal holde op med den lidt patroniserende tone. Råstoffer, løn og arbejdsvilkår besluttes i Grønland. Derfor tilkommer det ikke mig eller andre danske politikere at bestemme, hvad man skal gøre i Grønland, siger Helle Thorning-Schmidt.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kalder det "svineri", at den danske regering vil bakke op om, at tusindvis af kinesiske gæstearbejdere kan indtage Grønland og arbejde under kinesisk overenskomst.
- Det her har ikke noget som helst at gøre med, at Grønland skal tage ansvar for sine egne forhold. Man har jo lige præcis besluttet, at udlændingepolitik stadig er et fælles anliggende i rigsfællesskabet, siger Kristian Thulesen Dahl til Ritzau.
Den stærkt omdiskuterede såkaldte storskalalov, der giver udenlandske virksomheder adgang til Grønlands undergrund på udenlandske arbejdsvilkår, blev i fredags vedtaget i Landstinget.
For at træde i kraft skal storskalaloven, der kan betyde arbejdsuger over 60 timer uden overtidsbetaling, feriepenge og andre gængse lønmodtagerrettigheder, også igennem det danske folketing.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned