Thorning: Ingen sanktioner mod Israel
Thorning: Ingen sanktioner mod Israel Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Statsministeren afviser ønsket om, at regeringen vil arbejde for sanktioner mod Israel.
Den danske regering kommer ikke til at arbejde for sanktioner mod Israel.
Det fastslår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) over for Jyllands-Posten, efter at udenrigsministeren har luftet tanken i forbindelse med kommende fredsforhandlinger mellem Israel og Hamas oven på en blodig sommer i Gaza-striben.
- Regeringen agter på ingen måde at indføre sanktioner mod Israel, og det tror jeg heller ikke bliver en diskussion i EU, siger Thorning til avisen i forbindelse med FN's Generalforsamling i New York.
Så sent som mandag luftede udenrigsminister Martin Lidegaard (RV) ellers en forventning om mulige sanktioner, hvis ikke Israel lægger stilen om i de kommende forhandlinger.
Lidegaard varslede sågar, at han selv ville fremføre forslaget på det næste møde mellem EU's udenrigsministre.
- Hvis der ikke sker noget i fredsforhandlingerne denne gang, og hvis vi ikke ser et nyt reaktionsmønster fra Israels side, så kommer vi til at diskutere muligheden for nye skridt, herunder ændringer i vores handelsrelationer med Israel, sagde han til Jyllands-Posten.
Men nu bliver den melding altså undsagt af statsministeren.
Under de kommende fredsforhandlinger i Kairo skal Israel og Hamas blandt andet diskutere fangeudveksling.
Under de seneste uroligheder i Gaza blev flere end 2100 personer dræbt - størstedelen civile. På israelsk side mistede 73 personer livet - størstedelen soldater.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker