Regeringsgrundlaget præsenteres mandag eftermiddag ved et pressemøde i Statsministeriet. Det erfarer Ritzau.
Folketingsgrupperne og bagland hos regeringspartierne informeres søndag eftermiddag, hvor Helle Thorning-Schmidt (S) også planlægger at gå til dronningen for at meddele, at hun er klar til at danne regering.
Forhandlerne sidder dog fortsat på hotel Crowne Plaza, men ifølge Ritzaus oplysninger er forhandlingerne afsluttet ud over enkelte detaljer, der skal pudses af.
Det var ventet, at det nye regeringsgrundlag ville blive præsenteret søndag. Men at det nu er udskudt skyldes angiveligt ikke, at der er kommet knaster i forhandlingerne. Politikerne mener blot, at en præsentation mandag er bedre.
Ifølge Ritzaus oplysninger bliver der udpeget 23 ministre i den nye regering - 11 til Socialdemokraterne, seks til de Radikale og seks til SF.
Allerede nu er en del af indholdet i regeringsgrundlaget kommet frem.
Søndag skriver Jyllabds-Posten, at den nye regering vil lempe på udlændingepolitikken. Både lovgivning og administrationen af reglerne skal tjekkes.
Ifølge Ritzaus oplysninger har en af de sidste knaster i forhandlingerne været, at Socialdemokraterne og SF til det sidste kæmper for at forlænge dagpengeperioden for blandt andet at hjælpe dem, der står til at ryge ud af dagpengesystemet til sommer som en konsekvens af dagpengereformen.
Til gengæld har Socialdemokraterne og SF accepteret, at forringelsen af efterlønnen og forhøjelsen af folkepensionsalderen - den såkaldte tilbagetrækningsreform - gennemføres som aftalt.
Endelig skulle Socialdemokraterne, SF og De Radikale være enige om, at der på et senere tidspunkt skal laves en skattereform, som sænker skatten på arbejde.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde