Thorning klar til at forhandle efterløn

Det kommende valg er et efterlønsvalg.

Det vil være linjen fra Socialdemokraterne og SF i den kommende valgkamp.

Partierne vil gå til valg på at bevare efterlønnen.

Men er der et flertal bestående af eksempelvis Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, som i disse dage forhandler om en efterlønsreform, så vil S-SF bøje sig for det, bekræfter kilder tæt på over for Ritzau.

Dermed bøjer S og SF af fra den meget kontante afvisning af at pille ved efterlønnen og vil ikke gøre det til et kabinetsspørgsmål.

Vurderingen i den røde lejr er, at vælgerne vil belønne de partier, som ikke vil røre efterlønnen.

/ritzau/

Hvis S-SF danner regering efter valget, men der også er flertal for en efterlønsreform, så vil de bøje sig.

Offentliggjort Sidst opdateret