Kontroversielle billeder fra Afghanistan får nu oppositionen til at forstærke presset for en uvildig undersøgelse.
Nye billeder, som forsvarsminister Gitte Lillelund-Bech (V) har beskrevet som "Abu Ghraib-lignende", sætter på ny fokus på sagen om mulig mishandling af afghanske fanger i 2002.
Politikerne er underlagt "skærpet fortrolighed", men Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, understreger, at de nye oplysninger ikke mindsker behovet for en undersøgelse.
- Regeringen bør underlægge hele den her sag en uvildig undersøgelse. Det har vi sagt i ganske lang tid, og den idé er ikke blevet mindre god efter det, vi har fået at vide i dag, siger hun efter et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.
Samme krav kommer fra SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen.
- Vi skal forholde os til den her sag i Folketinget, og derfor er det vigtigt, at der kommer en uvildig undersøgelse, siger han og fortsætter:
- Jeg er meget skeptisk overfor, at forsvaret undersøger sig selv. Det mener jeg, at vi har dårlige erfaringer med, siger han.
Folketingets Udenrigspolitiske Nævn er i dyb hemmelighed blevet orienteret om, at der eksisterer billeder af krigsfanger, som er blevet torteret i
forbindelse med danske soldaters udsendelse i Afghanistan i 2002. Det skriver Politiken.
Oplysningen om de kontroversielle billeder kommer fra tidligere udsendt dansk soldat.
Ifølge et fortroligt dokument, som Politiken er kommet i besiddelse af, har
forsvarsminister Gitte Lillelund-Bech sagt, at oplysningerne om billederne kommer fra Kammeradvokaten. Oplysningerne bliver nu undersøgt af Forsvarets Auditørkorps.
Fanger, som de danske styrker udleverede til USA i marts 2002, har tidligere hævdet, at de blev mishandlet i en amerikansk fangelejr.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde