LO's formand Harald Børsting får ikke vetoret i forhold til ministerlisten, hvis Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal tager regeringsmagten efter et folketingsvalg.
Det fastslår Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt.
- Alle kan se ministerlisten på samme tid. Altså den dag, den kommer i avisen, siger Helle Thorning-Schmidt.
S-formanden understreger, at hun som statsminister ikke drøfter ministerlisten med LO's formand Harald Børsting, som han ellers har sagt.
- Alle kan have ønsker. Men jeg er nødt til at gøre det klart, hvad der bliver virkeligheden, siger hun.
Socialdemokraternes formand understreger dog samtidig, at S og SF's samarbejde med LO er "rigtig fint".
- Det er vigtigt, at man har respekt for hinandens forskellige roller. Vi har et godt samarbejde med fagbevægelsen, siger Helle Thorning.
Fagforbundet 3F kører i øjeblikket en "Skævt"-kampagne mod regeringen, og LO har samtidig iværksat en kampagne mod regeringens planer om at fjerne efterlønnen, helt i overensstemmelse med S og SF's politik.
Men derfor får LO alligevel ingen indflydelse på valg af ministre, fastslår Helle Thorning-Schmidt.
Hun ser intet problem i, at fagbevægelsen vil udskyde ekstra arbejdstid, indtil ledigheden er faldet.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker