Den socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidt, kan ikke bruge noget som helst i den tilbagetrækningsreform, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde tirsdag.
Tværtimod kritiserer hun statsministeren for at gå endnu hårdere til værks end i sin nytårstale, som oven i købet viser sig at være vildledende ifølge den socialdemokratiske formand.
- Jeg synes, at han vildledte, fordi han ikke sagde, at det her kommer til at berøre rigtigt mange mennesker, fordi man fremrykker ændringen af folkepensionsalderen, siger hun.
- Det her er et overordentligt brutalt indgreb over for helt almindelige hårdt arbejdende mennesker.
- Det er mere brutalt, end det statsministeren lagde op til i nytårstalen, hvor han "glemte" at tale om, at der også er en markant forøgelse af folkepensionsalderen og at den er fremrykket betydeligt, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker