Thorning og Løkke duellerer om terror og kontanthjælp
Thorning og Løkke duellerer om terror og kontanthjælp Foto: POLFOTO/Jens DreslingPOLFOTO/Jens Dresling
V skal bare sige ja tak, siger statsministeren om penge til antiterror. Løkke kræver svar om kontanthjælp.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Emnerne spænder vidt tirsdag over middag, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen tørner sammen i Folketingssalen.
Scenen er Folketingets spørgetime, hvor statsministeren hver 14. dag kommer i krydsild, da oppositionen anført af Løkke kan stille hende spørgsmål.
Statsministeren vælger at lægge vægt på det aktstykke om finansiering af regeringens terrorbekæmpelsesplan, som er på vej i Folketinget.
- Vi har pengene. Venstre skal sådan set bare sige ja tak, siger statsministeren.
- Danmark behøver et bedre værn mod terror, jødiske samfund har brug for beskyttelse. Vi må handle.
Annonce
Hun mener, at Venstre trækker diskussionen i langdrag, men det afviser Lars Løkke.
- Vi vil ikke diskutere hele terrorpakken en gang til. Vi vil diskutere det én gang. I den rette sammenhæng, svarer Venstres formand.
Han forklarer, at Venstre er bekymret for finansieringen på længere sigt.
- Hvis det betyder, at det almindelige politi fattes ressourcer i 2016, hjælper det ikke meget, siger Lars Løkke.
Han drejer debatten ind på kontanthjælp, hvor Venstre ønsker at indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft. Venstre har fremført, at en familie med tre børn, hvor begge forældre er på kontanthjælp, kan få mere end 450.000 kroner i offentlige ydelser om året.
- Vi synes, det er for meget. Det er også mere, end da vi selv var i regering, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Har statsministeren nogen konkrete forslag, der kan sikre, at flere bliver selvforsørgende, lyder hans spørgsmål.
Men ifølge statsministeren er der kun 1000 familier, der passer på Venstres beskrivelse.
- Er det rimeligt at udstille de her 1000 familier, hvor der er formentlig er nogle hjerteskærende historier om, hvorfor de ikke kan arbejde, svarer Helle Thorning-Schmidt.
Thorning og Løkke duellerer om terror og kontanthjælp Foto: POLFOTO/Jens DreslingPOLFOTO/Jens Dresling
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde