Thorning om børnecheck: Vi skal overholde loven
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kan regne med støtte fra Venstre, når det gælder kampen for at bevare de danske og finske optjeningsregler til dagpenge.
Men det store oppositionsparti vil stadig ikke støtte regeringens lovforslag omkring børnechecken.
Det fastslår Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, i Folketingets spørgetime tirsdag. Her kræver han samtidig svar fra Helle Thorning-Schmidt på, om hun politisk støtter, at EU-borgere har adgang til børnecheck, når de kommer til Danmark for at arbejde.
- Jeg kan sige på vegne at mit parti, at vi synes ikke, det er rimeligt, at man efter et meget kort ophold i Danmark kan sende en børnecheck ud af landet til lande, hvor man har et væsentlig lavere omkostningsniveau. Det, synes vi ikke, er politisk holdbart.
- Men hvad er statsministerens politiske holdning?, vil Lars Løkke Rasmussen vide.
Helle Thorning-Schmidt fastslår på sin side, at Danmark er et retssamfund, som skal overholde lovgivningen. Derfor er spørgsmålet om politiske holdninger ikke øverst på dagsordenen i sagen om børnechecken:
- Der er nogle ting, som ligger uden for en statsministers ønsker. Hvis loven angiver, at borgene skal have nogle rettigheder, så skal borgerne have de rettigheder, uanset hvad jeg måtte ønske mig, siger hun fra Folketingets talerstol og fortsætter:
- Så kan man diskutere, om det er rimelig at sende børnecheck ud af landet. Jeg lever med det med den udformning, det har fået. Og jeg konstatere, at det gjorde den tidligere regering også.
- Det er vigtigt at huske, at også med den tidligere regerings forslag kunne man sende en dansk børnecheck ud af landet til børn, der ikke bor her i landet, siger Helle Thorning-Schmidt.
Lars Løkke Rasmussen fastholder, at det politiske spørgsmål er relevant, fordi man derfra kan tage handling, når det gælder børnechecken.
- Det er et spørgsmål om at slippe kreativiteten løs og gå i clinch med EU-Kommissionen, mener han.
Derfor skal regeringen ikke forvente opbakning fra Venstre, når der senere tirsdag forhandles om børnechecken.
- Venstre medvirker ikke til at stemme for det forslag, som regeringen har lagt frem, og som genskaber det, som efter vores mening er en uordentlig situation. Men vi medvirker gerne til at finde andre løsninger, siger Løkke.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde