Sammenholdet mellem Socialdemokraterne og SF fik søndag et ekstra søm, da Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt dukkede op på SF' landsmøde i Odense.
Det var et overraskelsesbesøg, men Helle Thorning-Schmidt blev modtaget af klapsalver fra de delegerede. Ikke siden Svend Auken talte på Socialistisk Folkepartis landsmøde i 1991, han en leder fra et andet parti indtaget talerstolen i denne forsamling.
- Jeg havde den ære at være den første socialdemokratiske formand, der bød SF velkommen i et regeringssamarbejde. SF bliver en naturlig del af en ny regering. Jeg glæder mig til, at vi sammen får mulighed for at føre Danmark gennem krisen samtidig med, at vi forsvarer fællesskabet, sagde Helle Thorning-Schmidt.
Formanden modtog også bifald, da hun erklærede, at hun også var kommet for at lære SF'erne bedre at kende.
- Er det virkelig sandt, at sovesalen er afskaffet? Er hønsestrik skiftet ud med pæne nystrøgne skjorter? Er der stadig sokker i sandalerne, og serverer I kun økologisk frugt? Jeg glæder mig til at finde ud af det, sagde Helle Thorning-Schmidt.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub