Helle Thorning-Schmidts britiske mand Stephen Kinnock har aldrig benyttet sig af Justitsministeriets tilladelse til at blive medejer af parrets omstridte rækkehus på Østerbro. Det skriver Ekstra Bladet.
Torsdag blev Helle Thorning afsløret i at give falske oplysninger om mandens weekendophold i Danmark.
Justitsministeriet oplyser til Ekstra Bladet, at der på baggrund af de fejlagtige oplysninger blev givet grønt lys til, at Kinnock kunne komme med på skødet. Men ægteparret har aldrig benyttet sig af tilladelsen.
Af tinglysningen fremgår det nemlig, at Helle Thorning fortsat står alene på skødet til bopælen på Østerbro, der i 2004 blev erhvervet for 3,7 millioner kroner.
Skatteekspert og advokat Tommy V. Christiansen forklarer, at det måske kunne være en god forretning for parret at få Kinnock med på skødet rent skattemæssigt, men at det modsatte også kan være tilfældet.
- Det kommer i sidste ende an på indkomster og formueforhold, siger han til Ekstra Bladet.
Umiddelbart kunne det ligne et rent økonomisk selvmål for Helle Thorning at få sin mand med på skødet, som hun har ansøgt Justitsministeriet om. På daværende tidspunkt i oktober 2009 var de begge af den opfattelse, at han kun var skattepligtig i Schweiz.
Den opfattelse ændrede parret efter hårdt mediepres i begyndelsen af denne måned, hvor de erkendte, at Kinnock også skal indsende en dansk selvangivelse.
Helle Thorning oplyste i går, at hun vil sende den endelige opgørelse af mandens ophold i Danmark til Justitsministeriet, så der kan laves en ny vurdering.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet