Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt rykker et skridt nærmere Statsministeriet i en ny meningsmåling.
S stormer frem til 31,2 procent af stemmerne i målingen, der er foretaget af Greens Analyseinstitut for dagbladet Børsen.
Det er den højeste tilslutning for partiet siden oktober 2004. Hele rød blok står til 98 mandater mod blå bloks 77.
Politisk kommentator Michael Kristiansen vurderer i Børsen, at rød blok vinder stemmer på den efterlønsreform, der skulle være regeringens redning. Nu er Socialdemokraterne alene otte mandater større end Venstre og Konservative tilsammen.
Valgeksperten professor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet mener, at Helle Thorning skal sende en tak til fagbevægelsen:
- Den har iværksat en storoffensiv imod afskaffelse af efterlønnen, og det er en vigtig kilde til, at mange "ved ikke"-stemmer går over til den socialdemokratiske fløj, siger Johannes Andersen til Børsen.
Greens har i undersøgelsen interviewet 1053 vælgere i dagene 31.1. - 2.2. 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde