Thorning sikrer S-fremgang og taber magten
Helle Thorning-Schmidt efter valget Foto: EHRBAHN JACOB
EHRBAHN JACOB
Thorning får første fremgang som S-formand ved et folketingsvalg. Men hun taber magten og går af som formand.
For første gang i sin tid som formand for Socialdemokraterne har Helle Thorning-Schmidt sikret partiet fremgang ved et folketingsvalg.
Partiet bliver med 26,3 procent af stemmerne det største parti i Folketinget, repræsenteret med 47 mandater.
Det er partiets bedste resultat siden valget i 2001, men det betyder samtidig et farvel til regeringsmagten på grund af store valgøretæver til SF og De Radikale.
- Det er paradoksalt, at Helle Thorning-Schmidt for første gang i sine ti år som formand sikrer partiet fremgang, men samtidig mister statsministerposten, konstaterer Casper Dall, som er politisk redaktør på dagbladet Information.
Helle Thorning-Schmidt har selv erkendt nederlaget i sin tale, hvor hun samtidig har valgt at træde tilbage som formand med ordene "jeg har gjort mit bedste".
Hun kom til som S-formand efter valget i 2005, hvor partiet med Mogens Lykketoft som modkandidat til Anders Fogh Rasmussen (V) fik 25,8 procent af stemmerne.
To et halv år senere fik partiet 25,5 procent af stemmerne med Thorning som formand. Hun erklærede dog, at hun fortsat kunne "slå Fogh" og blev som formand.
Fire år senere fik hun så regeringsmagten, selvom partiet gik tilbage til 24,8 procent af stemmerne, og siden har hun siddet som statsminister gennem en turbulent periode, hvor det daværende regeringsparti SF blandt andet forlod regeringen.
Nu får Thorning fremgang, men hun må alligevel give de berømte nøgler til statsministeriet videre til en blå regering.
Det betyder også, at Socialdemokratiet skal have ny partiformand, der kan tage kampen op med en ny og blå regering.
Meget ser lige nu ud til, at det kan blive Mette Frederiksen (S), som flere S-profiler bakker op.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned