Det siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), efter at Liberal Alliances (LA) leder, Anders Samuelsen, åbner for at lave en skattereform med regeringen.
LA vil skaffe penge til skattereformen ved at lade sociale overførsler som folkepension og dagpenge stige lidt langsommere end nu. Så kan lavtlønnede få skattelettelser.
Desuden vil partiet fremrykke beskatningen af kapital-, rate- og arbejdsmarkedspensioner. Det foreslog Anders Samuelsen i 2007 som leder af LA's forgænger Ny Alliance.
Helle Thorning-Schmidt vil hverken kommentere lavere satsregulering eller hurtigere pensionsbeskatning.
- Jeg tror ikke, at det giver nogen mening at gå ind i de enkelte elementer af en skattereform. Derfor tager jeg i dag ad notam, at Liberal Alliance er parat til at være med i brede aftaler. De har før været med i udlændingeaftaler, siger hun.
LA's invitation hilses også velkommen af De Radikales leder, økonomiminister Margrethe Vestager.
- Det er supergodt, at Liberal Alliance vil være med til at diskutere skattereform. Det er reformer, som kommer til at betyde noget. Der er politisk indflydelse at hente. Det vil jeg gerne kvittere fuldstændig for, siger hun.
Anders Samuelsen kritiserede på partiets landsmøde Venstre for at nøle med at forhandle reformer. Kritikken afskrækker ikke Margrethe Vestager.
- Jeg tror også, at Venstre er interesseret i reformer. Det var Venstre program før valget. Det er jeg sikker på, at det også er nu, siger hun.
De Konservatives leder Lars Barfoed melder sig også klar til at forhandle skat med regeringen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde