Regeringens ministre skal fortsat mødes med dronningen i statsrådet for at få underskrevet love og lovforslag.
Det fastslår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), efter at SF's politiske ordfører Jesper Petersen har kritiseret statsrådene for at være forældede og spild af ministrenes tid.
- Jeg hæfter mig ved, at ingen af dem, der debatterer, har deltaget i et statsråd, lyder den direkte kommentar fra statsministeren.
Hun fastslår, at statsrådene er en del af det danske demokrati, og at de ikke skal ændres, fordi de understreger kongehusets rolle.
- Via statsrådene bidrager kongehuset til at give en fast og tryg ramme om den måde, vi har vores danske demokrati, siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun afliver dermed enhver tanke om at ændre eller helt nedlægge statsrådene.
- Statsrådet er kommet for at blive, og det forbinder vores nuværende moderne demokrati med tidligere tider.
- Det er en god institution i forholdet mellem folketing og kongehuset, siger Helle Thorning-Schmidt.
Statsrådet samles 8 til 10 gange om året, og et møde tager omkring en time.
Også i Helle Thorning-Schmidts eget parti har kulturordfører Mogens Jensen åbnet for tanken om at ændre på statsrådene.
Hverken De Radikale, Venstre eller De Konservative har dog udtrykt støtte til idéen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde