Thorning: Svær men rigtig beslutning at sende F-16-fly
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard og Statsminister Helle Thorning-Schmidt. Folketinget vedtog torsdag beslutningsforslaget B123 at sende syv F-16 fly mod den voldelige islamistiske gruppe, Islamisk Stat Foto: POLFOTO/Jens DreslingJens Dresling/POLFOTO
94 stemte for og ni stemte mod, da Folketinget torsdag vedtog at sende F-16-fly i kamp mod Islamisk Stat.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er glad for, at Folketinget efter en kort udsættelse har givet grønt lys til at sende syv danske F-16-fly på vingerne i kamp mod Islamisk Stat, IS.
- Vi bidrager allerede diplomatisk og humanitært, men nu bidrager vi også militært. Det er en svær beslutning, men også en rigtig beslutning, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt umiddelbart efter afstemningen torsdag formiddag, hvor 94 stemte for og 9 stemte imod.
- Der står en række dygtige mennesker, som nu kan tage af sted med Folketingets opbakning, og det er vigtigt, tilføjer statsministeren.
Det var forventet, at beslutningen allerede ville blive vedtaget onsdag aften, men det blev udskudt, da de borgerlige partier ønskede en afklaring om, hvor vidt der ville være tale om landsforræderi, hvis danske jihadister skyder mod de udsendte danske soldater.
Partierne ville blandt andet vide, om de eventuelle danske jihadister skulle dømmes efter terrorparagraffen eller landsforræderiparagraffen.
Annonce
Statsministeren siger, at der altid er lidt fnidder i Folketinget, men hun vil ikke debattere spørgsmålet nærmere.
- Vi har dommere til at afgøre den slags spørgsmål, siger hun.
De borgerlige partier Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance valgte da også at stemme for beslutningsforslaget, selv om de ikke havde fået et uomtvisteligt svar på deres spørgsmål.
Flyene skal i første omgang være udsendt et år med mulighed for forlængelse i kampen mod IS, som Helle Thorning-Schmidt kalder for en rædselsfuld terrororganisation. Hun forventer ikke, at missionen bliver suppleret op af danske landtropper.
- Det ligger bestemt ikke i kortene, siger statsministeren.
Thorning: Svær men rigtig beslutning at sende F-16-fly Foto: POLFOTO/Jens DreslingPOLFOTO/Jens Dresling
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker