Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt lader sig ikke ryste af, at skatteminister Troels Lund Poulsen (V) beskylder hende for at lyve.
- Jeg synes, vi skal prøve at få debatten i et andet leje. Jeg tror, folk er mere interesseret i at høre om forskellene i dansk politik, siger Helle Thorning-Schmidt.
Striden står om, hvorvidt pensionister kommer til at betale mere i skat, hvis Helle Thorning-Schmidt vinder et valg og S-SF-planen "Fair Løsning" bliver til virkelighed.
Skatteministeriet har foretaget udregninger, der viser, at pensionister bliver ramt på pengepunge under en S-ledet regering. De beregninger bragte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) frem under tv-debatten med Thorning onsdag, men S-formanden afviste.
Derfor mener, Troels Lund Poulsen, at Helle Thorning-Schmidt lyver.
- Vi har sagt sandheden. Selv en pensionist, der ryger, taber ikke på vores forslag. Men det er klart, at hvis man er storryger, kan man risikere at tabe på forslaget, siger Thorning
Hun er skuffet over, at Venstre ikke interesserer sig mere for de politiske forskelle.
- Der er tydelige forskelle, og jeg var egentlig lidt skuffet over, at jeg ikke fik nogle spørgsmål om de forskelle. For vi står ved, at der er nogen, der skal betale mere i skat. Millionærer skal betale mere i skat, og det bliver dyrere at købe cigaretter, siger Helle Thorning-Schmidt.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie