Thorning taler ved prisuddeling efter Hebdo-angreb
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Foto: Jonas Olufson/POLFOTO/arkiv
Joans Olufson/POLFOTO/arkiv
Under uddelingen af Cavlingprisen holder journalister et minuts stilhed i respekt for ofre ved angreb i Paris.
Normalt holder landets statsminister ikke tale, når Cavlingprisen uddeles, men fredag vil statsminister og pressens minister Helle Thorning-Schmidt (S) indtage talerstolen som følge af angrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo onsdag, hvor 12 mistede livet.
Dansk Journalistforbund holder desuden et minuts stilhed ved arrangementet, hvor det bedste journalistik fra det forgangne år fejres.
Dermed får "det store anslag mod pressefrihed i hele verden også sin plads", skriver Journalistforbundet på dets hjemmeside.
- Angrebet på Charlie Hebdo er et angreb på vores ret til at ytre os. Derfor holder vi et minuts stilhed.
- For at mindes de døde og for at markere, at vi står sammen om et forsvar for pressefriheden. Jeg vil opfordre mediefolk landet rundt til at tage det minut sammen med os i stilhed og eftertanke, siger Mogens Blicher Bjerregård.
Hvert år inviteres pressens minister til at overvære Cavling-uddelingen.
Lige siden Poul Nyrup har landets statsminister deltaget, dog uden at være taler ved uddelingen af landets mest prestigefyldte journalistpris.
Helle Thorning-Schmidt taler som direkte følge af onsdagens angreb i Paris.
Jyllands-Posten, Information og Politiken er nomineret til Cavlingprisen, der uddeles fredag klokken 15 i Nationalmuseet.
12 personer, herunder to betjente og 10 ansatte på magasinet Charlie Hebdo, mistede livet, da to bevæbnede og maskerede mænd stormede redaktionen onsdag i centrum af Paris.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde