Helle Thorning-Schmidt holder stadig tand for tunge om, hvordan Politiets Efterretningstjeneste (PET) sikkerhedsgodkender hendes ministre, før hun udnævner dem.
Derfor er der på torsdagens samråd i Folketingets Retsudvalg om Henrik Sass Larsens manglende sikkerhedsgodkendelse og bristede ministerdrømme ikke kommet nyt frem om, hvorfor han ikke fik sin ministerbil.
Statsministeren vil nemlig stadig hverken kommentere Sass-sagen eller sikkerhedsgodkendelsen.
- Det kan jeg ikke. Der er en tradition i Danmark for, at statsministre ikke udtaler sig om det. Den tradition har tænkt mig at følge, siger hun efter et samråd i Folketingets Retsudvalg sammen med justitsminister Morten Bødskov (S).
Venstre har krævet, at hun fremlægger reglerne for sikkerhedsgodkendelse. Venstrefolk har flittigt spurgt hende i Folketingets spørgetid, men Thorning bryder ikke tavsheden.
- I Danmark er der - så vidt jeg er bekendt - en tradition for, at statsministre ikke må udtale sig om disse sikkerhedstjek. Nu ved alle, at der foretages sikkerhedstjek, men der har ikke været tradition for at udtale sig om dem, siger hun.
Spørgsmål: - Sætter man ikke folketingsmedlemmerne i en mærkelig retsstilling, hvis de ikke ved, om de overvåges af PET, eller som Sass ikke engang bliver kaldt til samtale?
- Jeg har ikke yderligere kommentarer til sagen, siger statsministeren.
Henrik Sass Larsen blev som Socialdemokraternes politiske ordfører overvåget af PET i flere måneder. Det skete, inden PET afviste at sikkerhedsgodkende ham som minister.
Henrik Sass Larsen blev overvåget for at kortlægge hans kontakt med rockere i Køge. Sass blev chokeret og fastslog i TV2, at han aldrig har gjort noget ulovligt og undrede sig over, at PET ikke advarede ham om problemet.
Som Helle Thorning-Schmidts højre hånd var Henrik Sass Larsen udset til at blive finansminister, men det blev i stedet hendes stabschef, Bjarne Corydon.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde