Thorning til kamp for uddannelse i ulande
Foto: Michael Bothager /Scanpix
Michael Bothager /Scanpix
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skal hjælpe FN med at skabe politisk opmærksomhed om betydningen af uddannelse i de fattigste og mest skrøbelige lande i verden.
- Jeg er glad for, at FN's generalsekretær har bedt Danmark om at gøre en særlig indsats på uddannelsesområdet globalt, siger Helle Thorning i en pressemeddelelse.
Hun er udpeget til at deltage i initiativet "Education First" sammen med stats- og regeringsledere fra blandt andet Sydafrika, Tunesien, Bangladesh, Kroatien, Guyana og Australien.
- Vi har et ansvar for at sikre, at alle børn i de fattigste lande - piger som drenge, rige som fattige - får mulighed for at gå i skole, tilføjer statsministeren.
Statsministeren er i New York for at deltage i FN's Generalforsamling. Her skal hun blandt andet mødes med FN's generalsekretær, Ban Ki-moon.
Desuden besøger Helle Thorning-Schmidt mindesmærket for ofrene for terrorangrebet den 11. september 2001. Her skal hun overdrage det danske flag, der blev fundet i ruinerne fra World Trade Center, til National September 11 Museum.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker