Thorning til Løkke: Du kan ikke lave bredt samarbejde
Statsministeren angreb Venstre-formanden for at føre blokpolitik i valgkampens sidste tv-duel.
Hvis Lars Løkke Rasmussen (V) bliver statsminister efter torsdagens valg, vil det betyde et gensyn med blokpolitikken fra forrige årti.
Sådan lød skudsmålet fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (A) mod sin modstander i den sidste tv-duel, inden valgstederne åbner.
- Der er ingen grund til at tro, at du kan formidle det brede samarbejde, erklærede Socialdemokraternes formand.
Hun henviste til, at VK-regeringen, som havde magten fra 2001 til 2011 med først Anders Fogh Rasmussen og siden Lars Løkke Rasmussen i spidsen, gennemførte store dele af sin politik sammen med Dansk Folkeparti.
I modsætning mente Thorning, at hendes regering siden seneste valg har søgt de brede forlig og ikke været bange for at indgå aftaler uden det parlamentariske grundlag i form af først Enhedslisten og siden hen også SF.
- Jeg tror, der mange danskere, der ikke føler at de skarpt hører til i rød eller blå blok, og så skal de stemme på et parti, der kan formidle det brede samarbejde, lød opfordringen fra Thorning.
Hun har under valgkampen inviteret Venstre til fremover at samarbejde om udlændingepolitikken, men den håndsrækning blev straks afvist af Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg.
Tidligere onsdag erklærede Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde, at Venstre netop har gjort det muligt at bryde blokpolitikken.
- Hvis Socialdemokraterne efter et eventuelt regeringsskifte i morgen optræder lige så konstruktivt og ansvarligt, som Venstre har gjort det i opposition, så kan det brede samarbejde hen over midten sagtens fortsætte, lød det fra den tidligere statsminister.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned