Statsministeren langer særlig ud efter Venstre og Lars Løkke Rasmussens (S) ønske om reelle skattelettelser for 13 milliarder kroner.
- Vi kan konstatere, at der er en betydelig interesse for de lempelser, som regeringen lægger frem. Det er, når vi kommer til finansieringen, at jeg høre negative ord som tidsler og andet. Men finansieringen skal være i orden.
- Venstre vil have skattelettelser for 13 milliarder kroner, men hvordan skal de finansieres?, lyder det fra Thorning.
Hun angriber samtidig Venstre for at have forringet boligejernes rentefradrag og indført nye afgifter på blandt andet fedt. Indgreb, som går stik imod ønsket om nu at lave markante skattenedsættelser.
Helle Thorning-Schmidt mener dog, at afslutningsdebatten i Folketinget overordnet har vist, at politikerne er klar over, at de skal i arbejdstøjet.
- De fede år ligger bag os. Vi skal nu forberede os på nogle magre år, siger Helle Thorning-Schmidt og understreger, at regeringen har fremlagt et omfattende reformprogram, som man vil søge at gennemføre med brede flertal i Folketinget.
Afslutningsdebatten har især været præget af kampen om regeringens udspil til en skattereform, som blev offentliggjort tirsdag. Selvom regeringen blev angrebet skarpt fra flere partier, så Thorning dog også åbninger for en aftale:
- Mange er enig i at 250.000 danskerne skal have nedsat topskatten. Jeg hører heller ikke kritik af, at 130.000 enlige forsørgere får op mod 9000 kroner mere til rådighed om året.
- Der er heller ikke modstand mod, at vi får næsten 15.000 flere i arbejde, eller at de offentlige finanser vil blive styrket med tre milliarder, siger Helle Thorning-Schmidt.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker