Skillelinjen mellem velfærdsforlig eller ej er, om regeringen indgår en aftale om Globaliseringspuljen med Dansk Folkeparti udenom S og R.
De to oppositionspartier siger, at Globaliseringspuljen hænger uløseligt sammen med velfærdsforliget og dermed aftalen om efterlønnen. Men endnu betragter de to partier ikke forliget som faldet på gulvet.
- Det gør vi først, når regeringen har uddelt pengene med Dansk Folkeparti, siger Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt.
Forhandlingerne om Globaliseringspuljen brød sammen tirsdag aften, hvorefter finansministeren konkluderede, at han betragtede aftalen som opsagt fra oppositionens side. Oppositionen afviser og siger, at det er regeringen, der har smidt dem ud.
Helle Thorning-Schmidt gør det klart, at hvis regeringen indgår en aftale alene med DF, så er hele velfærdsforliget historie. Ikke bare om Globaliseringspuljen, men også om de dele, der handler om efterløn, folkepension, dagpenge, efteruddannelse og ungeindsats osv. vil partierne står frit.
- Det gør det. Det betyder, at alt det, der hører med i velfærdsaftalen, ikke mere er forligsbundet. Det er derfor, at det er så vidtrækkende, det de har gang i, siger hun.
Samtidig understreger de to partiledere dog, at de ikke har planer om at bruge friheden til at ændre i efterlønnen, hvis de kommer til magten - uanset at De Radikale gerne vil reformere efterlønnen.
- Vi laver ikke om på efterlønnen, siger Helle Thorning-Schmidt.
Margrethe Vestager siger, at uanset partiets politiske ønske, vil De Radikale ikke gå efter en reform vel vidende, at Socialdemokraterne ikke deler ønsket.
Vi går til valg som om, at den her aftale eksisterede, og jeg håber også, at den gør det. Jeg ønsker mig ikke nogen fribillet, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned